Skip to content Skip to footer

Vandværkergilde 2016

Kære Våbenfælller

Her på denne sidste aften i påsken er det passende som Formand Emeritus at lade tankerne glide tilbage på det forgangne fortravlede, men gode, år i Vandværket. Her ikke mindst på en begivenhedsrig generalforsamling forrige fredag.

Som del af ’’Udkantshejlskov’’ – og for enden af en blind vej – betød det meget for mig at ligge rammer til generalforsamlingen i det gamle og traditionsrige Vandværk. En glæde der blev forstærket da jeg erfarede at enkelte af jer aldrig har besøgt nr. 108 før. Det er der heldigvis rettet op på nu.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Vandværkets medlemmer for et flot fremmøde og for hver især at bidrage til at aftenen blev både festlig, hyggelig og traditionsrig. Jeg håber at alle fik lejlighed til at dyrke den fælles forkærlighed for ’vand’.

Der venter Vandværket et spændende år hvor springbenet skal trækkes yderlige op til det forestående jubilæum i 2017. En ny ledelse er på plads og jeg ved at processen med Jesper som formand og et udvalg styret af Oldermanden er i de allerbedste hænder.

De bedste hilsener

Peter Dahl

Formand Emeritus

– Vandværkergilde 2016 – Hejlskov Landsby

Hejlskov Landsby © 2024

   Hejlskov forsamlingshus
      Hejlskovvej 71,  7840 Højslev

   info@hejlskovlandsby.dk
   www.hejlskovlandsby.dk