Skip to content Skip to footer
Generalforsamling 2022

Generalforsamling i Hejlskov Forsamlingshus
Fredag den 1. april 2022

Tilstede: Anne Mette og Poul, Sonja og Frank, Bjørg, Rikke og Hans, Vibeke og Torsten, Helle (og senere Thomas), Janne og Kim, Rita og Niels, Garry og Janne

1.  Valg af ordstyrer og referent
Kim blev valgt som ordstyrer og Janne Keyes som referent

2. Formandens beretning
Poul: I begyndelsen af 2021 blev køkkenet renoveret. Herefter fik vi flyttet skabene fra kaffestuen ud i forgangen, som nu er blevet til kosteskab og til diverse lagervarer. Coronaen har været på spil i 2021 og er det fortsat, men på trods af det, har der været 7 udlejninger i 2021 og 1 her i 2022, så det ser flot ud. Den 8/7 var der indvielse af køkkenet med fællesspisning med 27 deltagende voksne og 8 børn. Den 17/10 var der fællesjagt med 26 deltagende til gule ærter i forsamlingshuset. Den 30/10 var der høstfest for 34 voksne. I år uden livemusik men til gengæld med musik fra DJ Frankie (Frank Neumann). Der var 13 Petanquespilledage i 2021, og disse opnår også støtte fra kommunen. Julearrangementet måttet desværre bøje sig for corona, og i januar 2022 måtte vi ikke leje huset ud på grund af coronarestriktioner. Vi har fået flotte tilskud fra kommunen i 2021, som der gøres rede for i regnskabet, og vi har fået krone-til-krone-støtte på 3500 kr. til de planlagte malerarbejder.

3.  Årsregnskab
Sonja: Der er 18 husstande, der betaler kontingent og 2 passive. Der har været 7 udlejninger i 2021 udover høstfest og fællesspisning, som samlet giver en indtjening på 12.178,60 kr. Dertil har vi fået det sædvanlige tilskud fra kommunen på 18.000 kr. samt ekstra støtte udover aktivitetstilskuddet pga. ekstra coronastøtte på samlet set 11.833 kr. Kommunen har desuden givet 42.716,65 kr. i tilskud til køkkenet. På udgiftssiden har vi haft de sædvanlige udgifter –dog er der betalt for 2 års hjemmeside, da der ikke blev sendt regning ind for 2020. Bilag for benzin og sprøjtning kommer senere. Haralds konto og driftskontoen giver renteudgifter og gebyr ved overførsler, og det kan der ikke gøres noget ved. Der er indkøbt en ny elkedel, salt- og pebersæt samt knager til køkkenet. Forsamlingshuset har selv betalt 64.000 kr. for det nye køkken. Det samlede regnskab giver et underskud på 40.610,48 kr., så beholdningen til dato er på 119.816,27 kr.

4. Reparation og maleprojekt 2022
Vi har modtaget krone-til-krone-støtte til maling og spartelmasse og skal selv sørge for at udføre arbejdet. Foldedøren skal repareres og males. Gelænderet fra loftet ned til salen skal males. I storstuen/kaffestuen skal paneler, vægge og karme males. I forgangen skal fordøren, vægge og fodlister repareres og males. I salen skal vinduers karme spartles og males.

5. Behandling af indkomne forslag
Poul: Vi skal være opmærksomme på, at der skal være penge på kontoen til, at taget på et tidspunkt skal skiftes. Det kan ikke holde til rensning for mange gange, men det hjælper, at der sprøjtes hvert år.

Janne: Har ansøgt Trygfonden om en hjertestarter med varmeskab og får senest besked 1. juni. Det blev besluttet, at vi ønsker at takke ja til denne, selvom vi selv skal afholde udgifterne til opsætning (ca. 2700 kr.), forsikring (ca. 1200 kr. for 5 år) samt til varme til skabet (ca. 500 kr. om året). Hvert 3-5 år kommer der udgift til skift af batteri og elektroder samt hvis starteren har været brugt. Der medfølger kursus i brug samt service i 3 år. Hvis vi ikke får den bevilget, blev det besluttet, at vi først og fremmest skal forsøge at ansøge andre steder (fonde og sponsorer) og at vi ellers er indstillede på at lave en anonym indsamling i vores eget lokalområde (hos os selv). Det blev også besluttet, at forsamlingshuset godt kan bevilge noget af det beløb, der måtte restere, da alle finder hjertestarteren vigtig. En hjertestarter kan købes i mange prisklasser, men den, Trygfonden finansierer, koster ca. 17.500 kr. ekskl. moms. Vi er blevet anbefalet at rådgive os hos Hjerteforeningen om den rette model og løsning for os. Der var interesse for, at hjertestarteren etableres i dette kalenderår.

Helle: Ønsker puslebord og højstol til babyer. Anne Mette og Helle koordinerer indkøbet af dette.

6. Projekt 2022/2023 og ansøgninger
Poul: Der er forslag om at lægge græsarmeringsfliser og græs ved indkørslen til køkkenet. Poul koordinerer med Skive Vand, om vi bliver pålagt separation af regnvand og spildevand, da dette i så fald får indflydelse. Kommunen er i gang med at undersøge vandkvaliteten og er vi heldige, skal vi ikke have separation. Skal vi separere, kan vi forsøge os med krone-til-krone-støtte. Vandhanen på badeværelset er svær at lukke, så den bør også skiftes. Disse udgifter samles i en ansøgning til Sparnord og Sparvest.

Ejvind: Manglende internet er et problem for de yngre. Poul: Man kan godt lægge kabel ind, men det koster ca. 250-300 kr. om måneden. Poul har også undersøgt muligheden for mobilnet via en mast, så vi afventer svaret på dette. Poul koordinerer arbejdet.

7. Hjemmesiden
Frank beretter for Diana, der har overtaget hjemmesiden, at hun er i gang med at lave en ny hjemmeside med indhold som den gamle. Dog med en ny struktur, hvor der er mere fokus på udlejningsdelen. Har man billeder i god opløsning, må man meget gerne sende dem til Diana på lunddiana@hotmail.com. Diana laver også en lukket facebookgruppe for landsbyen.

8. Kontingent
Kontingent på 100 kr. pr. person blev fastholdt

9. Kommende arrangementer
10. april kl. 9: Forårsrengøring. Husk at melde evt. afbud til Sonja

9. maj kl. 19: Petanqueopstart 18. juni: Sommerfest
Dato for fællesjagt kommer senere 29. oktober: Høstfest
29. december: Julearrangement

 


10. Valg til bestyrelsen

Garry og Janne udtræder og Diana og Jan træder ind i stedet for. Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig, og Diana og Jan er nu nye udlejere. Anne Mette er stadig formand og Sonja er kasserer, mens Frank og Poul er menige medlemmer.

11. Eventuelt
Anne Mette har lavet en fælles telefon- og mailliste, der rundsendtes for opdatering.

Kim: Får informationer fra puljeordninger i kommunen, som han sender videre til Janne. Janne oplyser, at man på kommunens puljecenter kan tilmelde sig de puljer, man ønsker at følge. Thorsten: Kan vi søge om en legeplads?

Rikke: Hvis man søger og får en legeplads, bliver der holdt kontrol med denne.

Frank: Bestyrelsen er ansvarlig, hvis der sker noget, så det er et problem, som de enkelte medlemmer ikke bør tage ansvar for.

Helle: Hjælper det, hvis den placeres på en anden grund?

Janne: Der bør oprettes et udvalg, der undersøger alle mulighederne.

Garry: vil gerne hjælpe til med de unge familier, der ønsker at indgå i arbejdet. Har erfaring fra etablering af andre legepladser.

 

– Generalforsamling 2022 – Forsamlingshus – Hejlskov Landsby

Hejlskov Landsby © 2024

   Hejlskov forsamlingshus
      Hejlskovvej 71,  7840 Højslev

   info@hejlskovlandsby.dk
   www.hejlskovlandsby.dk