Skip to content Skip to footer
Marie Logens års-samling 2019

Marie Loge hos Sonja Neumann d. 24. august 2019

Mødet blev afholdt hos Sonja, Hulgårdvej 3. Fremmødt var Birtha, Solveig, Rita, Janne V. D., Rikke, Bjørk, Britt og Ingrid (var kun til kaffe). 

Mødet startede med kaffe og hyggesnak. Til kaffen blev der serveret boller og kikskage, som blev indtaget udendørs på terrassen, da vejret var rigtig dejligt. Der var en del snak om kikskagen, som mange kendte, men ikke havde smagt længe. 

Efter en lang snak foreslog jeg, at vi skulle spille stigegolf (et spil, som mange ikke kendte). Vinderen efter 2 spil blev Rikke. Vi satte os alle og fik et glas rosévin. Desuden havde Bjørk taget hjemmebrygget vin med, som smagte fantastisk.  

Derefter begyndte generalforsamlingen, hvor vi startede med at sende rosen rundt, hvis nogle havde noget nyt at fortælle siden sidste år. Det startede hus Rita, som startede med at meddele, at hun godt ville holde Marie Loge-mødet næste år. Så var det punkt afklaret. Derefter skiftes alle til at fortælle.

Næste punkt var spisning. Da vejret stadig var rigtig dejligt startede vi med at indtage forretten udenfor og også hovedretten blev spist udenfor, men så blev det alligevel for koldt. 

Vi rykkede indenfor og fik dessert og kaffe. Mødet blev ophævet omkring kl. 23.00 (vi er også blevet ældre). 

Mange tak for en hyggelig aften og alle glæder sig til næste år. 

Sonja Neumann

– Års-samling 2019 – Hejlskov Landsby

Hejlskov Landsby © 2024

   Hejlskov forsamlingshus
      Hejlskovvej 71,  7840 Højslev

   info@hejlskovlandsby.dk
   www.hejlskovlandsby.dk