Marie Logens års-samling 2016
Marie-Logens Kvindesang (2016)
Melodi: Ali-bali, ali-bali, bi (Storkespringvandet)
1. Hejlskovs kvinder mødes gerne når
logens formand byder indenfor.
Vi er spændte år efter år
når vi samles i Marie-logen!
2. Vi har kurver – vi har sexappeal
vi har aldrig brug for hvil.
Vi sier fra og vi har brandgo´stil
vi er Marie-logen!
3. Tju ohey er vi alle her
høj og lav hver især.
Vi er sammen i fælleskabets navn
og mødes i Marie-logen!
4. Vi er samlet her i vores by
for at dyrke fælleskabs ry.
Bakkedal hygger alle her
og mødes i Marie-logen!
5. Ali bali ali bali bi
Hejlskov kan vi alle li´
Vi møder altid gerne op
i fælles flok til Marie-logen!
Marie Loge hos Fruergaard Keyes Lørdag d. 12. november 2016
Mere eller mindre genkendelige kvinder dukkede op på Hejlskovvej 92 – mere eller mindre udklædt som i 1970’erne. Stemningen var sat til en eftermiddag og aften med mad og drikke, som i 70‘erne, og med fællessangen som det bærende element.
Stemmerne blev varmet op, så de gav selv Steppeulvene baghjul. Kreativiteten ville ingen ende tage, og der blev sunget både enstemmigt og i kanon. Alt dette for at varme op til det store klimaks – komponeringen af kvindelogens slagsang.
5 Grupper komponerede hvert sit vers, og vupti – sangen røg i trykken og blev hurtigt aftenens ørehænger. Når kvinder står sammen er det ingen sag!
Aftenens sidste gæst drog ud i natten, da den var blevet til morgen, så det var endnu engang en stor succes at mødes i fælles flok.
Næste Marie-loge bliver hos Solveig Elnegaard, så vi glæder os alle til en tur op i bakkerne. Med den røde mappe, referatbogen, kalenderen, fællessangene, taleblomsten og alt det, vi efterhånden finder ud af at mødes om.
Med taknemmelige hilsner
Janne (kloster)